CVR.25378539
+45 23 96 10 30 storyweb@elkan.dk

Storytelling som begreb

Storytelling som begreb

Storytelling har siden midten af 90’erne været et af de store buzzwords inden for marketing, branding, PR og kommunikation.

Ordet bliver brugt om mangt og meget. Men hvad dækker det egentlig? Her finder du nogle af begrebets betydninger.

  • Hukommelsesteknik = Påstand: vi husker fortællinger bedre end fakta.
  • Identifikationsbegreb = Påstand: vi kan bedre relaterer os til personer i fortællinger.
  • Identitetsbegreb = Påstand: fortællinger er med til at definere vores identitet og hvad der er godt og ondt – skurke og helte.
  • Pædagogisk formidlingsteknik = Påstand: det er lettere at forstå noget der gøres konkret via en fortælling og dens personer end at skulle forholde sig til abstrakte værdier.
  • Overskuelighed = Påstand: livet er uoverskueligt og en kompleks størrelse der er under evig forandring. En fortælling hjælper os som mennesker til at se livet i samlede rammer, som er til at forstå.
  • Redskab til at skabe værdier = Påstand: i en virksomhed er det ofte svært at skabe fælles fodslag og samarbejde. En fortælling kan skabe værdier på tværs af datterselskaber og afdelinger.
  • Redskab for ledelsen = Påstand: ledere kommunikere generelt for dårligt. Ved at bruge fortællinger og storytelling kan en leder bedre “nå” medarbejderne og skabe relation til de fælles mål, visioner og missioner. Et årsregnskab kan gøres vedkommende og nærværende.

Det er vigtigt at skelne imellem om storytelling er noget der producerer historier eller om det er historier der findes eller skabes.

Det er ligeledes vigtigt at skelne imellem den psykologiske genre, hvor fortællinger bruges i MUS, HR, organisationsudvikling og personlig udvikling, og den form for kommunikation der fokuserer på virksomhedens fortællinger. Det er to meget forskellige felter, som ikke har mange overlapninger – andet end begrebet …storytelling.